Fiksfaksegalakse – historier fra rummet

fiksfaksegalaksen

Lyt til historien på Ramasjangs Lytteunivers

Alder: 7-9 år

Kursets varighed: Fra 1-3 dage. (Kan evt kombineres med et besøg på Stenomuseet)

Lærer: A9 Bahnson

Græsser rumkøer på mælkevejen? Hvad sker der, når solen bliver syg? Har jorden brækket sig? Hvad spiser et rummonster egentlig til morgenmad? Er månen lavet af en grøn ost?

Find selv på flere spørgsmål og besvar dem.

Universet er uendeligt. Din fantasi er uendelig. Din fantasi om, hvad der kan ske i universet er uendelig. Forhåbentlig. Ellers bliver den, når du møder op til dette skriveforløb.

Vi lytter til tekster fra tekstsamlingen Fiksfaksegalakse fra Ramasjangs lytteunivers. Bagefter skriver, tegner, klipper og klistrer vi bøger fra rummet.

Der er monstermeget liv derude og derinde i dit eget univers!