De 3 venner og den onde blender
Den dag Leo blev til et køleskab
Lydfortællinger for børn med børn
Sådan foregår det:
Jeg besøger institutionen to gange med en uges mellemrum eller børnene besøger mig.
Før børnehavens 1. besøg:
Laver jeg en ramme for historien, som børnene kan fortælle ind i. Den kan tage udgangspunkt i det emne, I arbejder med. Jeg laver også en tilhørende fantasi-opvarmning, der peger hen mod den historie, som børnene skal i gang med at fortælle.
Børnehavens besøg nummer 1:
Ud fra min historieskabelon skaber børnene og jeg i fællesskab en historie, som jeg optager på diktafon. Når historien er færdig tegner børnene sammen på en kæmpestor fællestegning. Her skriver vi ned, hvad børnene fortæller om deres tegning.
Mellem de to børnehavebesøg:
Jeg aflytter min diktafon og læser tekstbidderne fra den store tegning og samler det hele til en historie. Herefter bliver historien indtalt.
Børnehavens 2. besøg:
Når børnene kommer anden gang, lytter de til deres indtalte historie.
Herefter går de i gang med at indspille lyde og replikker.
Det færdige resultat:
En lydtekniker klipper herefter lydeffekter samt replikker ind i historien. Børnehaven får historien tilsendt, så hele børnehaven kan høre den og dele den med forældre og venner. Herefter er det en god ide at gøre den tilgængelig på det lokale bibliotek, så andre børn og voksne kan få glæde af den.